Whitetail (Odocoileus Virginianus)
Whitetail hjorten er oprindelig hjemmehørende i USA, hvor den findes i flere af Staterne. Finland er det eneste sted uden for USA, hvor der findes en større vildtlevende bestand.
Arten er indført til Finland i 1933, hvor en gruppe imigranter sendte 8 levende dyr retur til Finland med båd. Kun 5 af de 8 dyr overlevede transporten, og efter nogle år i fangenskab blev de udsat i den finske natur, i området omkring Vesilahti.
I dag anslås den finske bestand af Whitetail, at udgør omkring 80.000 individer. Heraf bortskydes der årligt ca. 20.000 stk. Afskydningen styres på sammen måde som afskydning af Elg og Bjørn, ved hjælp af en kvoteordning. I 2007 var der udstedt ialt 24.050 licenser, hvoraf der blev udnyttet godt 22.500 stk. Dette er det højeste antal der nogensinde er nedlagt i Finland.
Den finske bestand af Whitetail er koncentreret i den sydligste del af landet. Undersøgelser viser at bestandens nordligste udbredelsesområde ligger omkring byen Tampere. Længere nordpå bliver vinteren for hård, og predationen fra de store rovdyr for stor. Det er især Ulv og Bjørn der udgør den største trussel imod bestanden, men også Los er i stand til at nedlægge unge og svage individer.
Foruden jagt og predation fra rovdyr, er trafikken ligeledes medvirkende til at fastholde bestanden på et acceptabelt niveau. Alene i Vesilahti Kommune påkøres der årligt omkring 600 Whitetail.
