Kontakt | Rejsebetingelser | Links | Om os

REJSEBETINGELSER

Generelle betingelser for rejser med Arduinna Hunting - den korte version.

Arduinna Hunting er et Formidlingsselskab og arbejder sammen med flere udenlandske Jagtrejsearrangører. Det er således Dem, og ikke Arduinna Hunting, aftalen indgåes med. Arduinna Hunting sørger for at viderebringe tilbud på Jagtrejser og bestiller disse hos arrangørerne efter ønske. 

Bestilling af rejse

Tilmeldingsformular kan rekvireres ved henvendelse på E-mail eller ved at kontakte os telefonisk. Arduinna Hunting skal ved bestilling af rejsen have følgende oplysninger fra kunden (samt øvrige deltagere).

Navn, Adresse, Telefonnummer og Mailadresse


Betaling og Afbestilling

Idet vi arbejder sammen med flere forskellige aktører på Jagtrejsemarkedet, er der flere forskellige betalings- og afbestillingsbetingelser på de enkelte Jagttilbud. Fælles for dem alle er dog, at betaling sker direkte til det enkelte Revir - enten via faktura eller direkte på destinationen. Såfremt et fastlagt arrangement afmeldes mere end 90 dage før afrejse tilbagebetales indbetalt depositum på betingelse af, at vi kan få refunderet betalinger fra vores underleverandører. Vi opkræver dog et afbestillingsgebyr på kr. 1.000,-

VIGTIGT - Rejsen er først booket når depositum er indbetalt 


Transport til rejsedestinationen.

Samtlige tilbud fra Ardunna Hunting er uden transport. Herved sikres det, at De er eneansvarlig for, at finde den billigste, mest rabatterede og – for Dem selv - komfortable rejseforbindelse.
Dog er Arduinna Hunting naturligvis gerne behjælpelig med, at finde den mest prisbevidste transportform inden for de rammer, som De selv måtte definere. 
I enkelte tilfælde kan transportudgifterne på destinationen være omfattet af det samlede tilbud, men så vil dette tydeligt fremgå heraf. Al kørsel - jagtrelateret og afhentning ved lufthavn - afregnes ved afrejse fra reviret.

Afbrydelse af ophold

Såfremt kunden af den ene eller anden årsag ikke ønsker at gennemføre rejsen som booket, vil der ike være tilbagebetaling for manglende ydelser. Dette gælder også hvis kunden bliver bortvist af Jagtlederen pga. upassende opførsel.


Ansvar - Reklamation

Arduinna Hunting giver ingen garanti for at kunden får skudt den- eller de vildtarter som Jagtrejsen udbydes med.Skulle der imod forventning opstå problemer og grundlag for reklamation, skal dette oplyses på stedet og føres til protokol, såfremt dette føres i pågældende land. Kontakt samtidigt omgående Arduinna Huntings nødtelefon +45 23 23 18 17. De vil erfare, at vi i mange tilfælde kan løse problemet omgående.

Da Arduinna Hunting er jagtformidler for udenlandske sammenarbejdspartnere, kan vi ikke drages til ansvar for pludselige ændringer ved naturkatastrofer, fugleinfluenza, vejrlig eller andre forhold som vi er uden indflydelse på. Vi tager forbehold for trykfejl samt prisændringer ved markante kursændringer og andre økonomiske forhold, Arduinna Hunting er uden indflydelse på.


Indførsel af trofæer, kød og skind

Der gælder særlige regler ved indførelse af enkelte trofæer, skind og råt kød. Vi vil naturligvis i de aktuelle situationer hjælpe dig med råd, og vejledning i forbindelse med at indhente de fornødne tilladelser.
Det er til enhver tid jægerens eget ansvar, at undersøge disse forhold, og sørge for de nødvendige indførselstilladelser til Danmark. Tilladelserne udstedes her i landet kun af Skov- og Naturstyrelsen, Vildt-forvaltningskontoret, Haraldsgade 53, 2100 København, tlf. 39 47 20 00 eller e-mail sns@sns.dk .


EU-våbenpas

Når man rejser på jagt i udlandet, skal De som europæer være i besiddelse af et EU-våbenpas. Det anbefales, at man anskaffer sig dette våbenpas i god tid inden afrejsen. Våbenpasset er gratis i Danmark, gælder i 5 år og fås ved personlig henvendelse på den lokale politistation (våbenkontoret). Såfremt man har haglvåben i sit våbenpas, skal det opdateres hvert år. Det kan tage op til 14 dage at få et EU-våbenpas - alt afhængig af politikredsen.

 

 

Knæk og bræk på turen
Arduinna Hunting