| ||
MUNTJACReeves´s Muntjac (Muntiacus Reevesi)
Reeves´s Muntjac blev indført til ”Woburn Abby” omkring 1920erne. Fra tid til anden undslap de små hjorte imidlertid fra Godset, og grundlagde hurtigt en lokal bestand. I dag regnes Reeves´s Muntjac faktisk for, at være den mest almindelige hjorteart i Sydengland.
Den primære årsag til at artens store succes, er at den ikke har nogen fast brunsttid. Hunnerne kan således blive drægtige med 7-9 måneders mellemrum. Hannerne har korte opsatser der kan opnå en længde på op til 10-11 centimeter. Foruden opsatsen er hjørnetænderne i overmunden forbløffende lange, og ofte mere end 4 cm. De er desuden spidse, sabelformede og med en skærende æg på bagsiden.
Tænderne sidder ikke fast fikseret i overkæben, men er fastgjort med en føjelig brusk, der forhindrer tænderne i at knække for let. De forskellige arter af Muntjac henregnes til slægten Muntiacus, som også kaldes for ”Barking Deer” – gøende hjorte. Muntjac slægten regnes for at være verdens ældste hjorteart, der er mellem 15-35 millioner år gammel. Læs Jagtberetning - Hertugens hugtænder Se tilbud på jagtrejse - Muntjac og Kinesisk Vandrådyr |
