Kontakt | Rejsebetingelser | Links | Om os

Konservator Erling Mørch

Er i 1981 uddannet som Konservator i Dansk Zoologisk Konservatorforenings regi, og bestod Svendeprøven med højeste udmærkelse.
Har efter afsluttet eksamen arbejdet inden for erhvervet og har derfor bred og alsidig erfaring inden for erhvervet. Han har dels arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende og dels som ansat ved Zoologisk Museum i Svendborg og Naturhistorisk Museum i Århus.

I Århus var han ansat i 11 år og valgte derefter at opsige stillingen med henblik på at koncentrere sig om sin egen virksomhed. Siden August 2000 har virksomheden været beliggende i Lading ved Sabro – en forstad til Århus. Erling Mørch er tilknyttet Konservatorskolen i København som underviser i Konservering af dyr og planter samt restaurering af gamle præparater.

  

Erling Mørch er desuden bestyrelsesmedlem i Dansk Zoologisk Konservatorforening. Endvidere er han prof. medlem af ”Guild of Taxidermist” i England. Denne forening har eksisteret siden 1976 og er en af fagets ældste. Titlen som Prof. medlem af ”Guild of Taxidermist” kan kun erhverves via udmærkelser. Det er et krav, at man har mindst seks udmærkelser/credits i tre forskellige kategorier.
Ud af foreningens ca. 400 medlemmer har kun 25 opnået titlen som Prof. medlem. I februar 2008 har Erling Mørch desuden modtaget hædersprisen "Master of Masters", hvoraf kun én anden i Danmark har samme titel.

Erling Mørch er blandt Europas absolut bedste konservatorer. Dette fremgår bl.a. ved, at han flere gange har vundet internationale titler som „Europamester" for sit arbejde.

Arduinna Hunting har ingen økonomiske fordele ved at anvise Erling Mørch… Vi ved blot, at Erling Mørch udfører et fantastisk flot stykke arbejde til en særdeles rimelig pris.

Priser og galleri kan findes på www.konservator.dk