Beretning Finland 2008

Finland 2008.





I 2007 var vi 4 piger og 1 (tøse)dreng på jagt efter Whitetail i Finland. Det var Annie og Kim der havde arrangeret denne jagttur. Det skulle vise sig at blive en så fantastisk tur, så det har taget over et år at fordøje den. Ja, faktisk er det først nu - efter at have været af sted igen - at jeg kan samle mine tanker, og få skrevet noget ned. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har lagt noget af mit hjerte i Finland.

I 2007 var jeg så heldig at skyde en hjort, som i skrivende stund netop er blevet målt op - endda til en stor guldmedalje. Jeg har fået ham hovedmonteret, og kan nu hver dag gå og kigge og mindes vores dejlige tur. Udover hjorten skød jeg også en kalv, og kødet købte jeg med hjem. Vi har spist den, men jeg kan stadig mindes hvor godt den smagte.

Hvis du vil vide mere om jagten i 2007, så kan jeg anbefale at læse Kims historie. Den finder du på Arduinna Hunting´s hjemmeside. Jeg vil gerne skrive under på, at det Kim har skrevet er 100% sandt.

Det var en så fantastisk tur, så vi 4 piger MÅTTE prøve igen i år. Nu er vi vendt hjem efter turen i 2008, og det er den historie jeg vil skrive lidt om.



2008.



Vi havde alle 4 piger bestilt 2 hjorte hver. Man kan bytte en hjort for enten 1 hind eller 2 kalve. Men det var helt sikkert hjorte vi gik efter. Da vi forventede at skyde 8 hjorte, drog vi fra Danmark i min bil med trailer efter. Vi mødtes hos mig den 24. september, hvor vi fik pakket bil og trailer.

Vi kørte fra mig tids nok til at nå færgen i Helsingør kl.19:30. Da vi kun måtte køre 80 km i timen beregnede vi køretiden til ca.10 timer. Det viste sig at være rigelig tid. For med kun 2 små tissepauser, så var vi ved Viking Line i Stockholm, allerede kl. 04. Med ca. 3 timer til afgang, så kunne det nok være at der blev trukket torsk i land.

Om bord kl. 07 og ind til et dejligt morgenbord. Imens vi spiste morgenmad kunne vi nyde den smukke sejltur ud af Stockholms skærgård. Det er en meget smuk tur som jeg varmt kan anbefale.

Efter morgenmaden var vi klar til at se dyner. Det havde været en hård nat og vi skulle indhente noget søvn.

Aftensmaden fik vi inden vi kørte fra borde i Finland. Vi var i land kl. 19. Køreturen til jagthytten Hilton, tager ca.2½ time. Men da vi lige skulle runde Jorma - vores finske vært - så var klokken omkring 23 da vi endelig landede i jagthytten.

Da vi også havde boet i Hilton sidste år, så tog det ikke lang tid før vi havde fået det mest nødvendige på plads, og vi kunne gå til ro omkring kl.24.



26-09-08.

Da jagten først går ind d. 27. september, så havde vi rigelig med tid den første dag. Vi havde en aftale med Jorma om, at han ville komme til hytten omkring kl. 10. Jorma er et fantastisk menneske. Han havde ordnet alt papirarbejdet og sørget for de fornødne ting. Jorma taler også Engelsk, Svensk og lidt Dansk. Det er en MEGET stor hjælp da det Finske sprog ikke er det nemmeste at forstå.

Vi drak en kop kaffe, og kørte derefter hen til en grusgrav, hvor vi havde mulighed for at tjekke om riflerne nu også skød som de skulle. Hjem med riflerne og så skulle vi hjem til Jorma og samle æbler. Æblerne smed vi 2 steder hvor vi evt. kunne sidde på jagt den næste aften.

Så blev det tid til indkøb. Jorma viste os hen til et MEGA stort center. Her fik vi handlet de småting som vi manglede. Det var ikke ret meget da vi alle havde forberedt lidt mad hjemmefra.

Nu gik turen atter hjem til hytten. Dette kunne vi selv klare da vi havde taget en GPS er med. Denne var en rigtig stor hjælp til resten af turen.

Hjemme igen var det tid til frokost. Der skulle også hentes brænde ind, og der skulle hentes vand i søen. Saunaen blev tændt op og det var tid til afslapning. Annie og jeg nåede da også at bade i søen. Det var MEGET koldt, så det var hurtigt ned, og endnu hurtigere op. Det ER koldt, men det er smadder dejligt.

Efter aftensmaden, pakkede vi vores tøj til næste dag. Nu trængte vi godt nok også til at komme på jagt.



27-09-08.

Første jagtdag startede med drivjagt. Vi mødtes med hundefolk og drivere oppe ved slagtehuset. Planen for drivjagten blev fremlagt. Området vi skulle jage i kendte vi fra sidste år. Vi var igennem flere poster og der blev også set dyr. Der var dog ingen der fik nogen skudchancer.

Til frokost kørte vi til pølsepause ved slagtehuset. Finnerne holder ofte pølsepause. Det lyder måske ikke af noget særligt, med det er smadder hyggeligt. Man mødes rundt om et bål, hvor man så hver især kan riste en medbragt pølse. Det eneste tilbehør er sennep og ketchup. Efter frokost var der igen drivjagt. Men vi fik stadig ingen skudchancer.

Om aftenen skulle vi på anstandsjagt. Vi trak lod om pladserne. Jeg fik en plads på en gård hvor jeg aldrig havde været før. Jeg kom til at sidde i en lille vogn. Næsten som et lille ishus, med 2 små vinduer som jeg kunne skyde ud af. Jeg kunne se ud på en mark der var høstet samme dag. Den var på størrelse med 2 fodboldbaner. Der var 320m ned til det fjerneste hjørne. Jeg sad og fantaserede om, at hjorten selvfølgelig kom ud i helt nede i bunden af marken. Hvis det blev tilfældet så var det bare at sidde og vente, og håbe at han ville komme tættere på. Pludselig kom 2 kalve springende ud på marken, kun 35 m fra huset jeg sad i. De var lidt urolige, som om de tænkte, at ”sådan så der da ikke ud sidst vi var her”.

Lige så hurtigt som de var kommet frem, lige så hurtigt vendte de tilbage til skoven igen. Ca.5 min efter kom de springende frem igen. Denne gang var det OK og de begyndte at æde at de totter korn der var blevet efterladt på marken. De gik vel foran mig i ca.½ time. Jeg havde store chancer for at skyde, men jeg sad jo og håbede på at hjorten ville indfinde sig på arenaen. Kalvene sprang i skoven igen og alt blev stille.

Ca.20 min senere, lige da det var begyndt at blive mørkt, kom der 3 hinder frem i en rest korn der var ca.50m fra huset. Nu var jeg helt klar. Hjorten skulle bare lige komme frem. Men han kom ikke, så jeg fik ikke skudt hjort den dag. Det var der i øvrigt heller ikke nogen af de andre der gjorde.

Hjem til aftensmad, og sauna. En meget hurtig tur i søen. Og så var det tid til hygge og snak om hvad vi havde set, og oplevet.



28-09-08.

Anden jagtdag startede også med drivjagt. Finnerne havde en ide om hvor der var chancer for nogle hjorte. Jeg fik mange dejlige poster den dag. Og hver gang tænkte jeg ”her SKAL der simpelthen komme hjort”. Men desværre. Anden jagtdag endte lige som første. Der var dyr i såterne men vi fik ingen skudchancer.

Efter drivjagten nåede vi lige hjem til lidt aftensmad. Skovtrolden Matti havde lovet os 2 pladser på hans jorde. Vi trak lod om pladserne, og jeg fik den ene, og Annie fik den anden.

Vi mødtes med Matti ved slagtehuset. Her fik vi besked på at køre efter ham hjem til hans gård. Vi satte bilen og jeg fortsatte med Timo (en ung engelsk talende mand). Jeg skulle være på en ødegård. Her fandt vi en plads i en gammel faldefærdig lade. Jeg kunne kigge ud igennem et hul i tremmerne. Jeg havde udkig ud over et meget smukt område. Det var en kæmpe græsmark, med skov og læhegn på 3 sider. Der gik kun ca.10 min før de 2 første dyr kom frem på marken. Efter endnu ca.10min kom der 3 mere fra et andet hjørne. Det var som om at dyrene bare mødtes på denne mark. På et tidspunkt havde jeg 18 dyr inden for skudhold. Der var bare ingen hjort, og kalve og hinder ville jeg stadig ikke skyde.

Så fik Timo et opkald på sin telefon. Sonja havde skudt en hjort, og Timo skulle over og hjælpe til. Jeg mente at jeg kunne skyde ca.45 min endnu, så jeg ville meget gerne blive. Timo kørte og jeg blev til jeg ikke kunne se mere. Hjorten kom desværre aldrig frem.

Jeg blev hentet af Annie og Matti og vi kørte over til Sonja og hendes dejlige hjort. Det var en MEGET flot hjort, og Sonja var selvfølgelig super glad.

Jorma kom med anhænger, vi fik læsset og kørte hjem til slagtehuset. Her hjalp vi alle med at få fotograferet og pelset hjorten. Der var selvfølgelig stor glæde over Sonja`s held. Og der blev da også tid til en lille en til halsen. Hjemme i hytten blev der hygget og snakket. Vi kom lidt sent i seng den aften, men det gjorde ikke noget for vi skulle først på jagt næste aften..



29-09-08.

Næste morgen da Jorma kom på besøg kl. 10, lå vi alle og sov skønhedssøvn. Vi kom dog hurtigt i kludene og fik lavet noget morgenmad. Jorma kunne fortælle at skovtrolden Matti havde endnu et stykke jord, hvor der var plads til 2 af os. Efter endnu en lodtrækning blev det Sonja og mig der skulle med Matti om aftenen. Jorma kørte og vi fik gang i sauna`en. Det var tid til en gang grundig vask. Jeg bagte boller til om aftenen og vi nåede da også at spise aftensmad inden vil tog på jagt igen.

Sonja og jeg kørte med Matti i hans bil. Sonja blev sat af det samme sted som dagen før. Der hvor hun havde skudt hjort. Det var OK med Sonja, og da det er umuligt at snakke med Matti, så var det bare at gøre som han sagde. Jeg kørte videre sammen med Matti. Jeg var meget spændt på at se det nye stykke. Men da han drejede ind på den gård hvor jeg havde været aftenen før, ja så var det da også OK med mig. Jeg havde jo set masser at dyr aftenen før. Så det kunne da være at hjorten kom frem denne aften. Det blev altså ikke til de 2 nye steder denne aften.

Da vi havde siddet i laden i ca.1 time kom der et ægtepar med deres 2 store løse hunde. De vadede lige tværs hen over den mark hvor jeg havde set alle dyrene aftenen før. Matti kløede sig lidt på hagen, hvorefter han gjorde tegn til at vi skulle bryde op. Hurtigt fik vi pakket bilen og endnu hurtigere kørte han os hen til et lille hus ca.30 m fra en skovkant. Her skulle vi så være. Jeg kunne kigge ud af et lille vindue på 25x30 cm. Vinduet var helt op ad højre væg, så det var ikke optimalt når man som jeg, er venstrehåndet. Men pyt med det, bare der kom en hjort, så var det OK med mig. Skuret var vel ca.8m2. Og da vi havde siddet der i ca.10 min tændte Matti op i kakkelovnen. Jo varmere der blev jo mere tøj måtte jeg have af. Jeg var godt nok ved at dø. Matti lå bare på sofaen og hvilede sig. Jeg måtte flere gange have hovedet helt hen til hullet, bare for at få lidt luft ned i lungerne. Der var så varmt, så kikkerten duggede og jeg måtte tørre den af flere gange. Røgen fra kakkelovnen gik ud på marken, lige præcis på det lille stykke hvor jeg evt. havde en skudchance. Jeg nåede da også at tænke at det var vist ikke lige min aften. Men lige med et kom der en elg kvie ud af skoven. Hun stod lige som en skydeskive 30 meter fra mig. Det var som om hun bare tænkte ” hvem er det der brænder noget af ”. Hun stod der vel omkring 5 min, hvorefter hun lige så stille gik ind i skoven igen. Efter ca.15 min kom der en hind og en kalv ud. De gik foran mig meget længe, men til sidst forsvandt de bag om huset. Da jeg ikke kunne se mere, sagde jeg til Matti at vi godt kunne pakke sammen. Det er lidt sjovt med Matti. Vi snakker til ham på dansk, og han siger en masse til os på finsk. Vi forstår ikke et dyt, men alligevel finder vi ud af det.

Da vi kom hjem til slagtehuset, fik vi at vide at Rese havde skudt en stor hjort. Jorma, Annie og Rese kørte ud for at hente den. Vi andre tændte op i bålet.

Det var en meget flot hjort Rese havde skudt, og der var selvfølgelig stor glæde hele vejen rundt. Der blev fotograferet og fortalt, og vi fik ordnet hjorten så den kunne komme på køl. Rese var glad og det var igen tid til at få en lille en til halsen.

Nu havde vi jo ikke så mange jagtdage tilbage, så vi blev enige om at vi ville prøve at gå ud tidligt næste morgen. Derfor måtte vi hjem i seng. Annie og Rese havde styr på hvor vi kunne sidde, så vi kunne selv klare det næste morgen.



30-09-08.

MEGET tidligt stod vi op denne morgen. Det var meget mørkt men jeg skulle sidde på en lysning hvor jeg havde været på en af drivjagterne. Jeg blev sat af på vejen med besked på at jeg bare skulle sætte mig ca.30 meter inde på marken. Lige i kanten af skoven. På de finske veje ligger der små løse sten, så det var ikke specielt nemt at liste over vejen. Jeg fandt dog ret hurtigt en plads til nede af en skråning, og lidt gemt bag nogle grene. Jeg sad rimeligt godt, og skulle nu bare vente til det blev så lyst at jeg kunne se noget. Pludselig stod der et dyr på marken. Kun 25 m ude. Den gik med hovedet nede, gemt bag nogle høje græs tuer. Jeg fik stille riflen op i skydestokken, og sad nu bare og ventede på at den ville rejse hovedet så jeg kunne se om det skulle være hjorten. Jeg var helt klar da den endelig rejste hovedet. Det var en hind. Øv, ned med riflen igen. Jeg så 2 hinder mere denne morgen, men stadig ingen hjort.

Hjem til morgenmad og en time på øjet blev det da vist også til.

Jorma kom og vi aftalte at jeg skulle sidde i Micko`s sommerhus om aftenen. Jeg havde prøvet at sidde der sidste år. Det er et lille hus på ca.14m2. Der er vinduer for, som man kan åbne efter behov. Der er kakkelovn og der er en seng. Huset er ca 4 m oppe i luften, og der er også en lille veranda på. Foran huset er der en lysning på ca.½ fodboldbane. Det var Ok med mig. Der skulle helt sikkert også gå en hjort her.

Vi aftalte med Jorma at vi skulle mødes hos ham kl.16:30. Vi blev dog lidt forsinkede den dag. Da vi landede hos Jorma havde han meget travlt. Micko havde set 3 flotte hjorte på en græsmark ikke lang derfra. Jeg skulle blive og vente på at Micko kom og hentede mig. De andre 3 ville Jorma sætte af.

Micko kom susende med det samme og vi kørte direkte ud til den mark hvor han havde spottet de 3 hjorte. Jeg nåede lige at se dem inden de gik ind i en lille remise.

Micko foreslog at jeg stillede mig op, klar til at skyde. Så ville han gå en stor bue uden om og ind i skoven bag hjortene. Herfra ville han prøve at få hjortene frem til mig.



Jeg var MEGET klar. Pludselig kom de 3 hjorte ud af remisen ca.90m fra mig. Det gik meget stærkt. Jeg nåede lige at udse mig den jeg ville skyde. Jeg gik selvfølgelig efter den jeg synes var størst. Ved første skudmulighed trykkede jeg af. Dyret var ramt det var jeg sikker på, men den løb videre så jeg afgav et skud mere. Jeg ramte igen men jeg var ikke sikker på om det var et godt skud. Hjorten passerede nogle af de træer som jeg stod ved. Jeg kunne ikke skyde mere. Hjorten løb stadig, og jeg så den forsvinde ind i en anden skov ca.200 m fra hvor jeg stod.

Micko kom hen til mig, vi snakkede om det der var sket, og vi gik hen for at se efter sweiss. Vi fandt ikke noget, men vi kunne se hvor hjorten havde passeret vejen. Micko var også sikker på at jeg havde ramt, han havde hørt begge skud.

Vi kørte hjem efter Micko`s hund. Det var en lille gravhund på 1½ år. Det var første gang at den skulle ud på spor efter hjort. Timo vores jagtleder, og Arto min ven fra sidste år, kom også. De ville hjælpe os med at finde hjorten. Micko spurgte mig om jeg ville hen og sidde i hans sommerhus, eller om jeg ville med på eftersøgning. Jeg ville selvfølgelig med på eftersøgning.

Timo og Arto blev stillet for på den anden side af den lille skov som jeg havde set hjorten gå ind i. Micko og jeg gik på sporet af hjorten. Hunden gik godt og vi fandt da også blod ind imellem. Hjorten havde bare ikke gået den vej som vi først havde håbet på. Vi kunne se at den havde ligget i græsset. Men da sporet forsvandt ved en temmelig bred og dyb å, så måtte vi vende tilbage til bilen for at køre en stor vej udenom. På den anden side af åen fandt vi sporet igen. Vi gik over enge og igennem skove. Micko er ca.30cm højere end mig, så jeg havde rigeligt at gøre med at prøve at følge med. Efter ca.1½ time nåede vi til endnu en å.

Sporet forsvandt selvfølgelig i åen og der var ikke andet at gøre end at krydse den. Micko fandt et sted hvor han mente at vi kunne komme over. Han gik først, og da jeg så at han var våd til over knæet, så valgte jeg at tage bukser og sko af. Jeg skulle træde på nogle grene der hang ud over åen. Det viste sig at det var nemmere sagt end gjort. Jeg trådte selvfølgelig ved siden af, og nu sank jeg lige så stille ned i mudderet. Da vandet nåede til under trussekanten valgte jeg at smide mit tøj og min riffel ind på bredden. Micko var gået i forvejen for at finde det sted hvor hjorten var kommet op igen. Jeg fik fat i nogle grene og fik endelig trukket mig op af dynget. Jeg var våd helt op til taljen. Endelig var jeg oppe og kunne tage tøjet på igen.

Jeg hørte et skud. Micko stod 75 m fra mig. Jeg skyndte mig hen til ham. Hans hund havde hele tiden markeret langs åen. Og pludselig så Micko hjorten ligge nede i åen, godt gemt under en masse grene. Han gav den 2 skud for at være sikker på at den var død. Jeg var godt nok glad. Hjorten var fundet. Vi havde gået ca. 2 km og vi havde brugt 2 timer. Nu var der kun et problem. Hjorten lå på den anden side. Vi ventede til Timo og Arto kom og trak hjorten op. Den var død og vi skulle nu gå tilbage og passere åen igen.

Af med tøjet en gang til. Denne gang var jeg bedre til at ramme grenene.

Endelig kunne jeg få min hjort at se. Det var en meget flot hjort. Jeg havde skudt ham højt på det venstre forben. Kuglen var gået ud meget lavt på brystet. I andet skud havde jeg skudt det ene bagben over. Jeg var godt nok ikke stolt, men jeg var meget glad for at vi havde fundet ham. Jeg brækkede ham på marken, og der blev taget en masse billeder. Der var efterhånden kommet 4-5 hjælpere mere til. Vi fik slæbt hjorten ca.75 m ud til vejen hvor der holdt en bil. Her blev hjorten hængt op bag på bilen. Mændene kørte med hjorten og Micko og jeg gik tilbage til vores bil. Vi var meget våde og meget trætte. Micko var meget glad for det arbejde hans hund havde lavet. Det kunne jeg godt forstå, den gik lige på sporet hele tiden.

Uden hunden, ingen hjort.



Tilbage i slagtehuset begyndte jeg at skinde hjorten. Da mændene spurgte om de skulle hjælpe, så sagde jeg godt nok ja tak. Jeg var så træt at jeg dårligt kunne huske hvor gammel jeg var. De andre piger kom hjem fra aftenjagten og så skulle jeg selvfølgelig fortælle om aftenens oplevelser. Hjorten kom på køl, jeg takkede alle mine hjælpere og vi kørte hjem i seng.

Jeg ville ikke på jagt næste morgen. Det var godt nok den sidste jagt, men jeg var træt og jeg havde kaste med min riffel flere gange. Jeg var nødt til at prøveskyde med riflen inden jeg skulle på jagt igen.

Jeg havde også fået en del knubs. Mit højre knæ var meget ømt og hævet.

Vi gik hurtigt til ro den aften. De andre skulle jo ud på jagt om morgenen. Jeg fik ikke sovet ret meget den nat. For det første lå jeg og tænkte på hele aftenens forløb, og for det andet havde jeg meget ondt i skroget.



01-10-08.

Da de andre piger stod op for at gå på jagt, så stod jeg også op. Jeg kunne jo ikke sove alligevel. Jeg fik vasket op og gjort lidt rent. Jeg pakkede mit tøj og gjorde klar til hjemrejsen.

Annie ringede ca. 8:30 og fortalte at hun havde skudt en fin hjort. Rese havde skudt en kalv. De ville hente mig hvis jeg ville med i slagtehuset. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg skulle jo se Annie`s hjort.

Det var en MEGET flot hjort. Den var bare MEGA stor i kroppen. Annie ville pelse hjorten så hun evt. kunne få den hovedmonteret hjemme i Danmark. Rese`s fine kalv blev hurtigt ordnet, men Annie`s hjort tog lidt ekstra tid. Vi var færdige godt middag hvorefter vi kørte til hytten for at pakke.

Jorma kom til hytten ved 16 tiden og da var vi færdige med at pakke og rengøre hytten. Vi var klar til afgang. Vi havde alle 4 fået en flot hjort og Rese havde fået en kalv. Vi havde haft en dejlig tur og det er helt sikkert, vi vender tilbage en anden gang.

Vi tog afsked med Jorma og kørte til færgen. På hjemturen skulle vi sejle om natten. Vi var hjemme i Danmark den efterfølgende dag kl.17.00.

Min hjort fra i år er blevet målt op. Det blev til en bronze medalje. Jeg håber at vende tilbage igen, bare ikke til næste år for der vil jeg op til Finland og prøve at skyde skovrensdyr.

Tak for endnu en dejlig jagt tur, jeg håber at vi mødes igen under andre fremmede himmelstrøg.



Knus fra Janne